Bora Bora - Aitutaki 5/7 - 23/7

”It is right on your path!”

Vi er på vej fra Bora Bora til Aitutaki, en ø i Cook Islands. Det er morgen og vi er på det daglige sejlernet, ”coconut net” på SSB-radioen. Her checker sejlere på havet ind, giver deres positioner og rapporterer om vejrforhold. Jeff fra båden, Kahila giver hver morgen sit bud på en vejrudsigt og i dag er der dårligt nyt til os. Vi er på vej mod et frontsystem med meget kraftige vinde på sydsiden – en såkaldt ’squash zone’ mellem lavtryk og højtryk.

En new zealandsk vejrguru har advaret mod at være i området. ”Avoid!” Vi er én dag ude og mangler tre, fire dage, inden vi når frem til Aitutaki. Vejret har været dårligt i flere uger og de tre dage vi var på Bora Bora hang skyerne lavt over den smukke grønne vulkanø. Danseshows og rokonkurrencer, der blev afholdt i forbindelse med den franske nationaldag den 14. juli var ved at drukne i regnskyl.

Vi må holde vores stramme tidsplan. En frontpassage i Stillehavet er at foretrække frem for en cyklon i Det Indiske Ocean. Vi har ikke tid til at vente på et perfekt vejrvindue. Tre dage på Selskabs Øerne, uden at se Tahiti, Morea og Huahine er en synd. Til gengæld gør vi Bora Bora på cykel, hjulrer forbi diskrete luksus resorts, mageløse turkise laguner og er ved at blive ædt af glubske hunde, mens vi spiser vores frokost i et tropisk regnskyl. Caroline kan dårligt nå pedalerne og slingrer faretruende af sted på de smalle, hullede veje. Turen rundt om øen er på 34 km og er tiltrængt motion for slappe sejlerstængler.










Motion får Niels og jeg også på havet. Vinden er ustabil. Skyerne har ingen konturer og hænger lavt over de grå vandmasser. Vi er ved at være trætte af at rebe sejl for kort tid efter at rebe ud igen. Sætte sejl og tage sejl ned. Tænde for motoren og slukke for motoren. Sådan går vores anden dag til søs.

Dagen efter sejler vi i en tyk dyne af grå regn. Vi tilbringer det meste af dagen i kahytten med begge luger lukkede. Der er dampende varmt og stemningen er trykket. Det er urovækkende at sejle i så dårlig sigtbarhed og ikke vide hvornår – eller om helvedet bryder løs. Vi har lagt kursen om, så vi går mere vestligt end den direkte sydvestlige kurs mod Aitutaki. Vi håber på at undgå at komme ind i ’squash zonen’.

Om natten går vinden i NNV og vi har op til 30 knob i stødene. Vi sejler med 3. reb i storen og krydsfok. Ingen af os får sovet meget! Længere sydpå er der 45 knob. Vi slipper for det værste og næste dag falder vinden så vi midt på dagen må tænde motoren. Der går 20 minutter så stopper den. Vi kigger rædselsslagne på hinanden og tænker på Nordsøen.

Slangen fra dieseltanken er helt stoppet til. Vi har dieselpest – en alge, der vokser i dieseltankens kondensvand – specielt når det er varmt. Fremover må vi være omhyggelige med at tilsætte biozid, når vi fylder diesel på. Efter pusten og pumpen trækker Niels en slimet sort orm ud af slangen og begge dieselfiltre bliver skiftet. Motoren vil stadig ikke starte. Da det bliver mørkt, må vi stoppe forsøgene på at få den i gang. Stemningen er på nulpunktet. Vi sejler mellem én og to knob i en let vind foran for tværs. Måske kan vores hjemlands vemodige viser få humøret op. Frem med Højskolesangbogen og pandelamper.










Hvis det ikke lykkes os at få motoren i gang, kan vi ikke gå ind til Aitutaki og det betyder, at vi må fortsætte endnu 800 sømil til Tonga. 7 - 8 dage mere på havet!

Ved middagstid næste dag lykkes det. Motoren starter! Ungerne hujer og jeg må knibe en lille tåre. Fra det ene øjeblik til det andet er Jonna et helt andet skiv at være på. Nu lægger vi pludselig mærke til, at solen skinner og at søen er smuk og blå. Vi kan nå Aitutaki inden aften for motor.

Vores held er vendt! Nu har vi også en stor Wahoo på krogen. Vores første nogensinde! Vi kan se grønne palmer, strande og huse inde på øen. Der er ikke noget skønnere end at ankomme til en afsidesliggende Stillehavs ø i godt vejr. Det er så smukt og livsbekræftende.










Vi kaster ankeret på 18 m vand på vest siden af øen, 50 m fra et brusende koralrev. Ikke ligefrem nogen sikker havn, men vi er glade! Vinden er svag og i NØ, så vi ligger fint, så længe vinden ikke drejer i N eller V.

I morgen tidligt tager vi gummibåden ind gennem den lange smalle kanal, der er indgangen til den forjættende ø og en lille tryg havn. Vi må se, om det er muligt, at få Jonna ind. Kortet siger, at passagen på det laveste sted er 2 m dyb ved højvande, men guidebøgerne siger max 1,80 m. Vi stikker 1,90 m – tror vi nok.

Hele natten skiftes Niels og jeg til at holde ankervagt i cockpittet. Vi kan høre trommerne fra fredagsdansen inde på øen og lugte brænderøg. Vi glæder os til at komme i land og få noget frugt og grønt. Vejrudsigten er ikke for god! Den siger vind fra NV, et nyt frontsystem er på vej. Enten skal vi ind og ligge eller ud af røret.

Tidligt næste morgen tager Caroline og Niels gummibåden ind. De forhører sig hos de lokale om forholdene i den 1 km lange, smalle passage. Havnekontoret er weekendlukket, men hos købmanden hjælper de beredvilligt med at ringe rundt. Vi får fat i en ansat fra havnekontoret, der også er meget hjælpsom. Der er dog ingen hjælp at hente. Ingen ved, hvor dyb kanalen er ved højvande eller præcist, hvornår det er højvande! Vi har et tidevandsprogram på computeren, men er ikke sikre på, at det er korrekt – vi får se!

Efter familieråd beslutter vi os for et kompromis. Det er muligt at ankre i den første tredjedel af den 12-18 m brede passage. Havnekontoret har givet grønt lys. Det giver os mulighed for at ligge i læ og undgå at skulle stikke til søs igen med det samme.

Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ind! I piskende regnvejr styrer jeg Jonna op i vinden og ind mod revet. Niels kæmper i 20 minutter for at få ankeret op fra 18 m dybde. Det lykkes uden at ramme hverken revet eller den norske båd, der også ligger udenfor revet.

Der er nogen sø i indsejlingen til kanalen. Vi manøvrerer os udenom en lille turistbåd, der er på vej ud. Sten og koralhoveder stikker op på begge sider og små rustne pinde viser vejen ind. Vi klarer fint den første tredjedel af passagen og med hjertet oppe i halsen, vender jeg båden i det smalle løb. Niels og Jens står foran og dirigerer. ”To meter – én meter –BAK!!!” Vi får lagt vores første anker, men inden det andet er lagt ud, bliver vi sat af strøm og vind fra siden. Jonnas agterende svinger tilbage i kanalen og vi står på grund. Vi får os trukket fri og lagt det andet anker. Et fiskefartøj passerer: ”Are you okay?!” Ja – ja! Det går fint!!!!










Vi bakser stadig med at placere vores andet anker rigtigt, da den lille båd vi passerede på vej ind kommer tilbage. ”Skal vi trække jer ind?” ”Jamen, er der dybt nok?” ”Ja, vi hjælper jer!” lyder det venligt og overbevisende. Skipper får et tov over og herser rundt med et par new zealandske turister. Vi får de to ankre op og båden rundt.

Kaptajnen på den lille turistbåd griner og joker og de blomstersmykkede turister knipser løs. Vi bevæger os langsomt ind mod den frelsende havn. Halvvejs gennem kanalen er der lavest. Kølen sætter sig fast i sandet og Jonna stopper med en sej duven. Begge bådes motorer arbejder på højtryk. Simen fra Hippocampus, den norske båd, er kommet til i gummibåd. Sammen med Jens trækker han med storfaldet Jonnas mast skæv, så vi krænger, hvilket får kølen til at slippe bunden.

Meget langsomt nærmer vi os havnen. Engang imellem glider båden ved egen kraft gennem det lave turkise vand, men meget af tiden bumper vi trægt af sted. Pludselig hvirvler klampen, hvor tovet er gjort fast på turistbåden, som et projektil gennem luften. Den lander gudskelov i vandet.










Endelig er vi inde i den lillebitte havn! Turistbåden dumper os med klapsalver og vi får en line ind til et palmetræ på stranden. Fortil sidder vi med to ankre. Det er som at være kommet hjem. Nu kan vi endelig slappe af.

”Hvordan kommer vi herfra igen?” spørger et intelligent barn. Tjah!!! Vi skal ingen steder de første par dage. Måske bliver vi bare!

Dagen efter er det søndag og her kommer man hviledagen i hu. Vi er på vej i kirke i vores stiveste puds. Der har allerede været én gudstjeneste kl. 6:00 og nu er søndagsskolen i gang ved siden af kirken. Klokken er 20 minutter i kirketid og folk kommer valfartende fra alle retninger, iført farvestrålende blomstrede kjoler og hat. Kirken er allerede halvfyldt og der lyder en forventningsfyldt mumlen fra børn og voksne i det højloftede kirkerum. De to forreste rækker nærmest prædikestolen er tæt besat med søndagsklædte børn, der roterer på de grønmalede kirkebænke.

Ind kommer præsten og i samme øjeblik istemmer en kvinde en hymne og hele menigheden følger trop. Flerstemmig sang bruser gennem det luftige og lyse kirkerum. Her er det ikke nødvendigt med et brusende orgel. Sangen bølger frem og tilbage i kirken. Kvinderne starter og mændene svarer i et sus af flerstemmig sang. Rummet vibrerer. Vi er bjergtaget og må blinke en tåre bort. Vi har aldrig i vores liv hørt noget så smukt!
























Efter kirke er der frugt og forfriskninger ved siden af. Vi falder i snak med nogle lokale og et par new zealandske turister, Bill og Lorna. De inviterer os på brusebad og frokost hjemme i deres bungalow. Deres værtinde kommer med store rene badehåndklæder til vores bad og en klase bananer. Vi nyder vores første varme brusebad i Stillehavet - vi har sejlet her i tre måneder!

I godt en uge nyder vi livet på øen. Vores redningsmand, Lawton bliver vores ven. Hans hus står åbent for os, så vi kan tage bad og bruge hans vaskemaskine. Det bliver til nogle hyggelige aftener hjemme hos ham og i Aitutaki Game Fishing Club, hvor han er formand. Klubhuset er en container opstillet på havnen og de fem ugentlige klubaftener er bænkene foran containeren tæt besat med øldrikkende medlemmer. Her kommer vi også i kontakt med havnekaptajnen, der dagen efter kommer med papaya, stjernefrugt og tarorødder i kasser, som vi skal dele med en tyrkisk båd, Yol, der også lige er kommet ind.

















Vi er de eneste sejlbåde i havnen hele ugen. Det er ikke mange både, der kan komme ind til Aitutaki og det er for usikkert at ligge udenfor. Aycha og Levent fra Yol er et par i 30´erne, der har efterladt deres timemanagere og familiens forventninger til dem hjemme i Istanbul. Nu forsøger de at komme jorden rundt, som den anden tyrkiske båd nogensinde.

Lawton har lovet at hjælpe os ud igen. Søndag d. 23.7. er det tid til at sige farvel til vores yndlingsø. Vejret ser fornuftigt ud og vi skal videre til Tonga. Vi har aldrig mødt så megen generøsitet og venlighed. Vi har vadet den lille ø tynd og snorklet i de smukke, turkise laguner. Ingen af os har lyst til at tage af sted – heller ikke Jonna. Ankeret sidder uhjælpeligt fast i havnebunden. Niels dykker i det mudrede og ugennemsigtige havnevand og får omsider vristet det frit.

Et held for os at højvande er 8:30, for så kan Lawton nå at være tilbage med sin båd inden kirketid. Han går ikke selv i kirke, men vil ikke fornærme nogen ved at være på vandet i kirketid. Denne gang har vi ramt højvande bedre! Vi støder kun på grund i midten af løbet, hvor Lawtons motorer må arbejde på højtryk. Vi vinker farvel til ham ved mundingen af kanalen. Hele familien græder afskedstårer.